Når der skal arbejdes på el-installationen i din bolig, er der nogle opgaver, du selv må udføre. Andre opgaver kræver en autoriseret el-installatør.

Helt overordnet må du gerne selv udskifte alle synsdelene – det vil sige de ikke-tekniske dele, som du umiddelbart kan se på dine stikkontakter og afbrydere.

De synlige dele er for eksempel rammer, tangenter og dækplader. Det betyder for eksempel, at du gerne selv må udskifte de udvendige dele påen LK FUGA afbryder og stikkontakt, hvis du vil have nye farver i et rum.

Når strømmen er afbrudt må du følgende:

Udskifte eller montere 
Stikpropper, ledningsafbrydere, kontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, trestikdåser mm.).

Reparere elapparater 
F.eks. udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning) og udskifte en fatning.

Udskifte indendørs 
(normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller – op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke har IP-mærkning.

Udskifte indendørs
(normaltætte) stikkontakter med jord - og dermed med tre huller op til 250V i boligen. Det forudsætter at boligens elinstallation er beskyttet med en
HFI- eller HPFI-afbryder.

Udskifte almindelige afbrydere 
Til lysdæmpere / afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen.

Sætte lamper op 
Samt tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.

 

gor1

Ændre og reparere 
Svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, f.eks. omprogrammering af intelligente styringer.

Alle andre opgaver end ovennævnte er forbeholdt en autoriseret el-installatør. Er du i tvivl? 
Så kontakt en autoriseret el-installatør – også selvom du allerede er gået i gang med arbejdet.

Husk at en overtrædelse af reglerne kan betyde, at din forsikring ikke dækker, hvis der sker en skade på grund af en ulovlig installation. I værste fald kan du risikere, at du eller din familie kommer til skade.

Vær også opmærksom på
At garantien på mange el-apparater ikke dækker, hvis du selv har forsøgt at reparere apparatet. Selv om du ifølge loven gerne må udskifte en strømledning til din kaffemaskine, er det ikke sikkert, at garantien på kaffemaskinen dækker efter reparationen. Vi anbefaler, at du altid undersøger betingelserne for et apparats garanti, inden du selv går i gang med at reparere eller udskifte en ledning.

 

Har du et spørgsmål?




Navn

E-mail

Telefon nr.

Din besked

ned

ned1